Manson på mental testRottweileren er en venlig, nysgerrig, robust, mentalt stabil og meget selvstændig hund, som ofte kan være ret dominant. Den skal definitivt ikke anskaffes som ”potensforlænger” eller som en trussel mod andre mennesker. Man skal ikke skaffe sig en Rottweiler, fordi man måske føler sig utryg i tilværelsen.

En Rottweiler kræver meget af din tid til træning og aktivering. Selvom de fleste af vores hunde har en høj tærskelværdi mod agressioner, så skal man ikke tage fejl af dem, for de reagerer med mod og kraft, hvis de oplever en reel trussel mod deres ”flok”.

Rottweileren skal have et meget aktivt hundeliv, hvor de egenskaber, som opdrættere har fremavlet eller bevaret gennem mange hundegenerationer, kan blive fuldt udnyttede. Dette er meget vigtigt for vores brugslinjer ellers kan de blive meget besværlige i dagliglivet. Er din arbejds- eller familiesituation sådan, at du ikke kan leve op til dette, så skal du for din egen og for hundens skyld, vælge en race som ikke stiller så store krav.



Kia på sin Avlskorning


( Hold musen over billederne for info )