Tonny og Huri efter godkendt tjenestehundsprøve ved FlyvevåbnetVi har fra 1982 opdrættet flere forskellige racer – Schæfer – Vestgøtaspids og Rottweiler – Men vi har også erfaring med andre racer som Grønlandshunde og Bouvier de Flanders. I 1984 blev kennelnavnet Lille Ulv registreret i Dansk Kennel Klub, og overflyttet til Svenska Kennel Klubben i 1989. Vi har derfor en lang og solid erfaring af opdræt, og vores kennelnavn findes i dag på mange linjer i Danmark, Sverige og Holland.


Vi har ved et kritisk udvalg af avlsmaterialet med tester og prøver, gjort hvad der er muligt, for at sikre den bedste mentale status for en stor brugshund. Sådan at vore hunde kan leve op til de krav, som man i et moderne samfund må stille til en stor og kraftig hund som Rottweileren. Vi lægger størst vægt på en stærk mentalitet og en høj tærskelværdi for provokationer. Vi tror, at det er den eneste vej til, at sikre vores race mod forskellige restriktioner, og undgå dårlig omtale af denne herlige race.


Hanne og Lennox efter godkendt tjenestehundsprøve ved FlyvevåbnetVi har været aktive i hundeverdenen i mange år, og med mange tillidsposter. Tonny har bl.a. haft plads i bestyrelsen for DKK,s Kreds 6, som ansvarlig for hundeuddannelse, og som kredsformand. Tonny har desuden været aukt. LP- instruktør. Vi er eller har været medlemmer af en lang række race- og hundeklubber: DKK, Spidshundeklubben, DCH, Politihundeforeningen, Århus Hundeførerforening, Rottweilerklubben, Dansk Schæferhundeklub, Tysk Schæferhundeklub, Deutsche Klub für Nordische Hunde, Svensk Spidshundeklub, Svensk Kennel Klub, Svensk brugshundeklub, Svenska Kammeratforeningen for Rottweilere og Svensk Rottweilerklub.


Heinz og Lina efter godkendt tjenestehundsprøve ved FlyvevåbnetVi har for tiden 4 Rottweilere, der alle har Certifikatprøver som tjenestehunde ved det svenske flyvevåben. Alle er avlskårede ( 3 i Danmark), alle har gennemført UHP (20km), 2 er svenske Champions, og den ene både dansk og svensk Champion. Desuden trænes de 2 yngste, som er kuldsøskende i PH-programmet, for som de første svenske hunde, at bestå en sådan prøve. Noget lignende findes ikke i Sverige, men vi får god hjælp fra mange af vores hvalpekøbere i Danmark, som træner dette program.




( Hold musen over billederne for info )